Jeg er endnu ikke den store blogger;-) Der har fra starten af Slowbike-livet været relativt langt imellem mine indlæg, men siden december har jeg været tvunget til en pause fra cyklen pga. problemer med ryggen, så jeg mangler desperat indhold i form af ture, jeg kan dele. Så er der tid til at fundere!
For mig har cykling altid været noget der har udviklet sig på vejen. Jeg har aldrig været typen der lagde et fast program, rute eller mål, og kørte ikke med nogen som helst måling af watt, kadence eller puls, men har blot taget turen som den kom - falder man over en ny spændende afstikker, er benene til mere, er hovedet til mere. At det er sådan jeg fungerer bedst, er meget heldigt, når fysikken sætter begrænsninger. Jeg er selvfølgelig godt og grundigt træt af, at jeg ikke kan køre en lang tur på gruscyklen med tasker når tiden er der, men frustrationen bliver heldigvis rimelig hurtigt erstattet af "nå, men hvad kan jeg så prøve i stedet?".
Indtil videre går det fint, og jeg får stadig vanvittig meget glæde på cyklen - i går cyklede jeg fx fra Søborg til og fra MTB Tours i Hareskoven (for at købe MTB, der er lidt mere skånsom for kroppen 😍), og når man ikke har cyklet i 2½ måned, føles få km i skoven fuldstændig fantastisk! I den forbindelse kunne jeg mærke, at kroppen har det meget bedre i skoven end på de monotone transportstykker på asfalt - jeg er sikker på at det skyldes, at kroppen som helhed er aktiveret på en anden måde på skovveje og stier, end når man 'bare' sidder statisk og træder og kører ligeud. Så jeg vil holde mig fra alt for ensartede ruter det første stykke tid, når jeg rigtigt kan komme i gang igen - der bliver jeg glad for min nye MTB, og jeg kommer til at benytte mig af det offentlige for at komme ud til naturen, i det omfang det er muligt!
Tankerne kommer også hen på den 'bevægelse' der tegner sig i bikepacking-kredse for tiden. I de kanaler jeg følger - såsom bikepacking.com, theradavist.com og diverse på Instagram - har der gennem lang tid foregået en slags glorificering af ture af nærmest episk og eksistentialistisk karakter, hvor man enten skulle krydse kontinenter eller være på et flere måneder langt eventyr i centralasien, før det var værd at tale om. Men også der har man indset, at bikepacking-fællesskabet ligeså vel består af normale mennesker, der ikke lige kan hive to måneder ud af kalenderen og flyve til Kirgisistan, og at mindre også kan give uforglemmelige oplevelser. Misforstå mig ikke - jeg drømmer også om et månedlangt eventyr, men jeg får utrolig meget ud af dags- og weedendture i Danmark og Sydsverige, selvom vi ikke har bjerge, vidtstrakte sletter eller endeløse skove. Førnævnte medier er begyndt at fokusere på reportager og imspiration af den karakter også, hvilket er ret fedt, og bikepacking.com opfordrer deres brugere til at dele deres oplevelser med mikroeventyr af den slags.
I efteråret, umiddelbart før ryggen bad om pause, var jeg selv på en langsom dagstur, næsten udelukkende bestående af for mig nye skovveje og stier - i dette tilfælde var den overordnede rute trukket på et old school kort hjemmefra, men det var fantastisk at se så meget nyt og overraskende natur så tæt på hvor jeg bor. Ruten kan ses på https://www.strava.com/activities/2813390922, og der er lidt billeder nedenfor.
Jeg er sikker på at dette er måden de fleste danskere får oplevelser på cyklen - eventyrene er tit lige udenfor døren, og husk at sætte pris på de små glæder på cyklen. Hvis du har lyst til at dele stort eller småt herinde, må du endelig tage fat i mig!
