top of page

Om slowbike

c5e2a9f0-e272-43bf-a851-e65ee95e0dd1.png
Navnet siger ikke det hele. Det er ikke en opfordring til at køre langsomt. Det handler om fornøjelsen ved at hoppe på cyklen, trække stikket og hvile ører og hjerne i kort eller lang tid. Cykling tager mange former og farver, men Bikepacking lader dig gøre netop dét.

Cykling drejer sig for mig ikke om watt og Strava-segmenter. I hvert fald ikke længere. Det er ikke fordi der på nogen måde er noget i vejen med at have dét fokus, og min tilgang er ikke helt frivillig - jeg har et knæproblem, som har tvunget mig til at se lidt nyt på det. Det har medført en masse tanker om, hvad det er ved cyklen jeg sætter så enormt pris på. Hvad er det der gør, at jeg ikke kan undvære det.

​

Jeg tror de fleste der læser dette kan genkende følelsen af at lukke helt og komplet af for omverdenen, glemme arbejdsmailen og opvasken det sekund du klikker i pedalerne og tænder GPSen eller bare kører hvor vejene bringer dig hen. Når du kommer tilbage til "normalen" er humøret og energiniveauet højt. Om det kommer fra den høje puls, spurtsejren ved byskiltet og de gode snakke med ligesindede, eller om det er alenetid på gravelruten i skoven, kaffe ved bålet og overnatning ved søbredden, der genoplader dig, er uden betydning - bare du kommer ud og gør det du nyder.

​

SLOWBIKE er for mig blot én måde at udleve min passion. Udstyret er i den grad også vigtigt, så i webshoppen vil jeg formidle gode løsninger, der ikke ruinerer dig ;-) Jeg prøver at holde det rimelig småt, men jeg udvider løbende, så hvis du mangler et produkt, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg holder til i Søborg, og du er meget velkommen til at skrive (slowbikedk@gmail.com), hvis du vil forbi og se eller købe et produkt - også på de skæve tidspunkter.

I sektionen "Løst & Fast" vil jeg dele oplevelser, produkttests, ruter, mm. 

​

Jeg håber I vil tage godt imod det!

bottom of page